Kompetence

Kompetence bliver til Optinu Aps!

Efter 15 spændende og successfulde år med Kompetence er det blevet tid til at kigge lidt ind i fremtiden.

Den digitale udvikling tordner afsted og meget (læs: alt!) har ændret sig siden jeg for 35 år siden begyndte at beskæftige mig med IT i den grafiske branche. Denne udvikling kommer til at fortsætte og derfor er det rettidig omhu at sikre virksomheden og ikke mindst dens trofaste kunder for fremtiden.

Derfor bliver Kompetence til Optinu

I løbet af september måned 2025 er Kompetence derfor blevet en del af virksomheden Optinu Aps. Optinu er en sammensmeltning af virksomhederne Kompetence og rasmusterkelsen.dk. Formålet er at fremtidssikre virksomhederne og med de udvidede kompetencer at kunne levere et endnu bredere tilbud indenfor automatisering og optimering både nu og i fremtiden.

Rasmus Terkelsen har hidtil drevet virksomheden rasmusterkelsen.dk. Rasmus har en bachelor i e-commerce og erhvervserfaring fra marketingbranchen. I de senere år har han dog i stigende grad arbejdet med større projekter inden for automatisering af digitale arbejdsgange – herunder tilbudsgivning, leadgenerering og salgsopfølgning.

Rasmus har solid erfaring med at integrere og forbinde forskellige digitale systemer – både lokalt og cloud-baseret – hvilket gør ham særlig stærk i automatiseringsprojekter for produktionsvirksomheder, blandt andet i den grafiske branche.

Selv fortsætter jeg i den nyetablerede virksomhed Optinu, hvor jeg fortsat vil stille mine mange års erfaring med automatisering og digital grafisk produktion til rådighed for såvel eksisterende som nye kunder.

Vi håber I vil tage godt imod det nye tiltag og I er altid velkomne til at besøge os på optinu.dk eller til at ringe på tlf. 42 90 90 92 eller skrive på e-mail kontakt@optinu.dk

Kompetence er din partner når det handler om at tilrettelægge og automatisere digitaliseringen af den grafiske produktion. Der ligger mere end 30 års praktisk erfaring bag de konsulentydelser, du kan nyde godt af og valget af de produkter, som vi omhyggeligt har udvalgt for bedst muligt at understøtte optimeringen af din produktion.

Kombinationen af forholdsvis få, specielt udvalgte produkter og et meget indgående kendskab til netop disse, sikrer dig en optimal løsning, som ikke kun fungerer i teorien men også når den er implementeret i din daglige produktion.

Integration til MIS

Få dit MIS-system til at tale direkte sammen med produktions-systemerne

Online proofing

Få kundes godkendelse af filer enkelt og hurtigt med online proofing.

WEB2Print

Automatisk modtagelse og videre behandling af filer, som modtages via WEB2Print løsninger.

Storformat

Optimering af filer til storformat og direkte integration til produktionsudstyr

Automatisering med Switch

Enfocus Switch er rygraden i din automatisering

PitStop fikser dine PDF'er

PitStop Pro og PitStop Server optimerer PDF’er fra kundefiler til produktionsfiler.

Alwan ColorHub gør det af med farveproblemer

Med Alwans teknologi optimeres filer til tryk eller print og du sparer samtidig op til 30 % farve

Fuld kontrol over trykningen med pressSIGN

Med pressSIGN opnås løbende kontrol med trykkvaliteten

Automatisk billedoptimering med Pixometry

Intelligent billedoptimering helt automatisk

Prøvetryk og produktionsprint

Aldrig har det været nemmere at lave produktionstro prøvetryk

Vi hjælper gerne din virksomhed, som vi har hjulpet mange andre:

Kompetence v/Erik Terkelsen
Solbakkevej 66
8600 Silkeborg

CVR: 33027087
Tlf.: +45 30 64 90 90
e-mail: info@etkompetence.dk

Persondatapolitik

Salgs- og leveringsbetingelser